Sol, strand og vand

Bloggen har ligget stille og det er der en god grund tid. Der hvor vi pt. bor er der ikke internetforbindelse, saa jeg har ikke rigtig adgang til at skrive paa bloggen. Vi er blevet installeret i Renatas families country house, som ligger lidt udenfor byen og som familien bruger i weekender og ferier. Her har vi faaet vores eget vaerelse med bad, saa det er bare i top. Der er service paa, for familien har en dame til at gaa rundt og lave mad, goere rent og vaske toej. Det er lidt uvant for os.

Fortaleza er dobbelt saa stor som Koebenhavn og der er ogsaa et mylder hele tiden. Byen er kendt som en festby og hver dag har sin fest. Vi var i byen i gaar, hvor vi var til en koncert (bassisten har ogsaa vaeret i Coleg - aaret foer os, saa vi kender ham lidt), men ellers er det faktisk ikke meget vi har oplevet af nattelivet. I stedet har vi brugt meget tid ved stranden og ved bordet. Vejret er rigtig godt - 28 - 30 grader hver dag, saa vi har vaeret en del ved stranden og svoemme. Vi var i et stort vandland i gaar og det var rigtig sjovt - det bliver man vist aldrig for gammel til. Desuden har vi spist en masse. Renatas foraeldre (isaer faren) er meget opmaerksom paa at vi faar smagt alle de brasilianske specialiteter, saa vi spiser naermest hele tiden.

Saa moeder vi en masse mennesker. Renata har en stor familie - isaer naar man som dem ogsaa taeller alle kusiner, faetre, grand kusiner og grand faetre med. Vi moeder ogsaa mange venner - blandt andet Renatas bedste veninder samt en norsk fyr, som er ven af familien og som har boet i Brasilien i nogle aar. Ham moedte vi til Renatas foedselsdagsfest og jeg havde en lang snak med ham om Brasilien og brasilianerne. Det var rart at faa et nuanceret indtryk af Brasilien fordi brasilianerne tit forskoenner tingene.

Vi har vaeret paa en del smaature rundt omkring og blandt andet tog Ann og jeg til en by omkring en times koersel fra Fortaleza (1 time hvis man koerer 140 km/t paa landevejen som Renatas far gjorde) hvor vi havde lidt tid for os selv. Det kan nemlig godt blive lidt meget med alle de mennesker hele tiden.

Nu er der 6 dage tilbage. Onsdag skal vi med familien til en meget beroemt strand nordpaa hvor onklen har et hus vi laaner. Her skal vi vaere et par dage. Indenda skulle vi gerne naa at besoege den norske fyr, Tomond og efter udflugten er det tid til karneval i Fortaleza. Derefter er det ciao Brazil. Vi er lidt spaendte paa om alt gaar glat med hjemrejsen, for de har nogle problemer i lufthavnene for tiden. Vi ser tiden an og forhoerer os naar vi naermer os tiden.

Carlos, familien og en bog paa bordet

Efter Rio tog vi til Jundiai hvor Carlos og hans familie bor i et lille byhus. Pga. en forsinkelse ankom vi meget sent, men familie var der alligevel (undtagen broderen, som var ude at bowle) og der var daekket op med mad. Vi fik et vaerselse som vist ogsaa bruges til soesterens arbejde og Carlos' computer.

Vi blev rigtig godt behandlet. I vaerselset havde de lagt forskellige snacks, juice, vand, cola osv. til os og de var hele tiden bekymrede for om vi nu fik mad nok og om vi var tilfredse. Vi havde det som blommen i et aeg. Det er isaer Carlos' mor som bekymrer sig om den side af sagen.

Naa ja, Carlos' familie bestaar af mor, far, storesoester, Carlos og lillebroderen. De bor altsaa i dette lille hus. Soesteren laeser til noget fysioterapeut-agtigt mens lillebroderen er igang med en idraetsuddannelse som goer ham i stand til at arbejde i motionscentre. Carlos er faerdiguddannet indenfor handel og eksport, men har ikke kunnet finde noget arbejde siden han kom hjem fra Wales.

Vi har bare slappet af disse to dage. Der er ikke saa meget at lave i Jundiai, men vi har vaeret ude at gaa nogle ture og saa har vi ellers bare vaeret sammen med familien og venner samt laest og set fjernsyn. Blandt andet saa vandt Brasilien Copa America og saa vinder de jo ogsaa en masse medaljer i Pan American, som finder sted i Rio i oejeblikket.

Sproget er lidt en problem. Ud over soesteren og Carlos taler ingen i familien engelsk, saa Carlos har vaeret paa overarbejde i forhold til at oversaette og fortaelle om hvad de andre nu har sagt. Det eneste broderen kan sige er: The book is on the table - hvilket aabenbart er det foeste man laerer her i Brasilien. Ann og jeg grinede foerst lidt af det og troede nok ikke helt paa hvad han sagde. Saa saa vi et comedy show paa brasiliansk tv og der ville fyrerne interviewe Lenny Kravits. Udover at sige, at de gerne ville spille guitar i bandet saa sagde de ogsaa: The book is on the table...

Det er lidt vildt at moede mange unge mennesker i dette lang som enten ikke taler engelsk eller kun taler meget lidt. Det gaelder faktisk ogsaa personalet paa de forskellige hostels. Vi har tit brugt Carlos til at oversaette eller tale med dem fordi deres engelske ikke slog til. Det er maerkeligt at taenke paa naar de mennesker beskaeftiger sig med turisme.

Nu fortsaetter vi til Fortaleza hvor det skulle vaere rigtig varmt...

Farvel Rio

Efter 5 dage i Rio sagde vi saa farvel til Rio og Alpha Hostel. Det har vaeret en utrolig oplevelse at vaere her. Jeg havde aldrig forestillet mig at jeg skulle staa paa Copacobana Beach og at jeg skulle se Jesus-statuen. Det er jo ellers noget jeg kun har set paa TV. Rio er en ret utrolig og fantastisk by. Der er utroligt meget at se og byen er fuld af liv - paa alle tidspunkter af doegnet. Ulempen synes jeg er at jeg som turist har foelt mig usikker naar jeg gik rundt. Jeg havde overhovedet ikke kameraet med hvis ikke vi var paa en tur eller et sted hvor jeg foelte at det var sikkert. Vi fik ogsaa jaevnligt instrukser om hvor det var sikkert og usikkert at gaa rundt efter moerkets frembrud.

I den sidste halvdel var vi bl.a. paa en baadtur ud til nogle oer (langt vaek fra Rio - vi koerte i bus et par timer for at komme dertil). Det skulle vaere nogle gode steder at bade, men vejret var saa daarligt at vi ikke kom ud at bade. Desuden havde vi taget toej paa til strandtur, men det var alt for koldt til badebukser og t-shirt, saa vi hundefroes. Ann var stadig sloej, saa hun var ikke helt paa toppen. Vi moedte et hyggeligt aegtepar fra Chicago og det var turens hoejdepunkt. Dagen efter var det vores sidste dag og den brugte vi paa at besoege den botaniske have i Rio samt gaa en tur rundt om den soe, som ligger midt i Rio. Den tur er cirka 7,5 km lang.

I gaar sagde vi saa farvel til det sted hvor vi har boet. Vi fik taget et gruppebillede af os og noget af personalet. Ejeren af hostellet koerte os til lufthavnen (mod betaling, men billigere end taxaerne) fordi taxaerne ifoelge hende tog overpriser fordi Pan Americans (en slags OL for Nord- og Sydamerika) startede fredag. Vi kom til lufthavnen og fandt ud af at flyet var omkring 3 timer forsinket. Vi var i forvejen i god tid, saa det var altsaa rimelig traels. Nu er vi i Jundiai, hvor Carlos og hans familie bor. Vi har faaet et vaerselse for os selv og faar virkelig special treatment.

Jeg skriver mere naar jeg faar tid igen.

Girl from Ipanima

Vi er vel ankommet til Rio fra Iguacu (selvom vi af ukendte grunde havde lidt ventetid i en ellers planlagt mellemlanding) og er blevet installeret paa Alpha Hostel. Det var lidt voldsomt at komme fra stille Iguacu til store og larmende Rio. Vores hostel er en maerkelig konstruktion idet man kommer ind i en smal gang hvor receptionen ligger til hoejre (og er den mindste reception jeg nogensinde har set) og hvor morgenmaden indtages i samme smalle gang. Vores vaersel ligger, saa vi traeder direkte ud i gangen/morgenmadsrummet. Vi er nu begyndt at falde til og holde af stedet - nok primaert paa grund af personalet, som er fantastisk hjaelpsomme. De andre gaester har vi ikke saa meget med at goere.

Vi har overstaaet alle de kendte hoejdepunkter - blandt andet Jesus-statuen som jo lige er blevet valgt til en af de nye 7 vidundere. Det gjorde vi paa en tur hvor vi blev koert rundt til de forskellige steder og havde en guide med, som kunne supplere med lidt informationer. F.eks. vidste han allerede at Brasilien bliver verdensmestre for 6. gang naar de nu vinder verdensmesterskabet der afholde i Sydafrika. Det fortalte han forresten to gange og jeg blev noedt til at naevne, at kampene jo skal spilles foerst...

I dag var vi paa stranden. Cocacabana og Ipanima fik vi set ved aftentid da vi tog en gaatur. Inden da havde vi vaeret ved en anden strand, som skulle vaere bedre at bade ved vist primaert fordi der er faerre saelgere - dem synes jeg nu stadig, at der var mange af... Hvis I er traette af Amnesty og de andre i gaagade saa proev en tur her i Rio. Naa ja, saa maatte vi forresten ikke bade i dag fra den strand fordi stroemmen var for staerk - nedtur.

Helbredsmaessigt har vi en mindre nedtur idet baade ann og jeg traekkes med hver vores forkoelelse. Jeg har desuden haft en nat med utallige toiletbesoeg fordi min mave og tarmsystem gik amok. Det gik heldigvis over inden vi skulle i gang med dagen program. Ann proever at sove sin forkoelse/hovedpine/lette feber vaek.

Der er faktisk meget mere jeg kunne fortaelle, men det maa vente.

1500 m3 vand i sekundet

Ja, saa meget vand ryger der igennem vandfaldet i Iguacu. Det er lidt svaert at forestille sig, men synet er i hvert fald meget imponerende. Vi brugte to dage paa at opleve vandfaldet som er det stoerste i verden.

Byen Iguacu er ikke kaempestor og er da heller ikke specielt interessant. Den bruges af mange som udgangspunkt for at tage ud at se vandfaldet. Turisterne bliver raadet til at bruge to dage - en til at se vandfaldet fra den brasilianske side og en dag til den argentinske side. Det gjorde vi ogsaa. Foerst fra den brasilianske side, hvor man ser vandfaldet lidt paa afstand. Vi besoegte ogsaa et fuglereservat, hvor Carlos var ved at blive aedt af en papegoeje. Han ville gerne have en papegoeje til at at sidde paa armen, men den som lod sig overtale kravlede rundt paa ham og bed nogle knapper af min rygsaek.

Paa den argentinske side kom vi meget taet paa vandfaldet. Turen boed paa en tur med en speedbaad, hvor de sejlede os helt taet paa nogle af de mindre vandfald (formaalet med turen var vist mest at goere passagerne vaade hvilket lykkedes til fulde) og vi gik ogsaa langt paa gangbroer, som var bygget ud i floden Iguazu, saa man kunne opleve faldene helt taet paa. Det var en meget stor oplevelse og vi har nok 80 billeder med vandfald... Denne tur til den argentinske side var arrangeret af et selskab, saa vi blev fragtet rundt og der var soerget for entré osv. Vi var af sted sammen med to finner og en brasilianske pige, som var af sted alene. Vi var senere ude at se fodbold sammen med dem (Brasilien - Chile 6-1 til stor glaede for Carlos og andre brasilianere).

Hostel Bambu hvor vi boede var et meget rart sted. Det mindede lidt om et almindeligt hus og atmosfaeren var ogsaa meget intim og hyggelig. Vi snakkede ogsaa med flere af de andre gaester hvilket ikke var tilfaeldet i Sao Paulo. Det er altsaa rart naar det sker.

Nu gaar turen til Rio de Janeiro, hvor vi skal hilse paa Jesus...

2. juli

Vi stod op da klokken var lidt i 4 - om natten vil jeg kalde det. Vi var i lufthavnen i Billund kvart i 5. Vi fik checket ind og kom igennem security og ventede saadan set bare paa at komme af sted da vi blev kaldt hen til informationen. Det viste sig, at flyet vi skulle med var blevet overbooket og vi havde trukket nitten, saa vi var blevet flyttet til en afgang kl 18.10 som ville tage os til Sao Paulo via Frankfurt. Lidt aergeligt, men vi fik da et hotelvaerelse i naerheden af lufthavnen, morgenmad, middagsmad og kompensation og det hjalp lidt paa det.

Vi kom altsaa af sted 18.10 12 timer senere end beregnet, men bortset fra det gik turen planmaessigt... indtil vi kom taet paa Sao Paulo hvor vi fik at vide, at vi ville lande i Rio i stedet fordi det var for taaget til at lande i Rio. Saa kunne vi saa sidde der i Rio og vente. Ved 10-tiden ca. halvandet doegn efter vi var taget af sted ankom vi saa endelig til Sao Paulo.

Det er lidt vildt at komme til saadan en by. Sao Paulo er verdens 3. stoerste by og der er altid gang i den. Vi var overvaeldede af trafikken og mylderet, saa det er godt at vi har Carlos til at hjaelpe os igennem. Vi brugte 2. dag i Sao Paulo paa at tage i en stor park hvor der ogsaa ligger nogle museer. Her saa vi moderne kunst og en udstilling om kroppen. Modellerne var rigtige mennesker, som var konserveret paa en bestemt maade, saa de kunne bruges i en udstilling. Eneste minus var at information kun stod paa portugisisk. I det hele taget er det begraenset hvor langt man kan komme med engelsk fordi en del herover ikke kan tale det sprog.

Det var dejligt at se Carlos igen. Vi ser frem til at holde ferie sammen med ham. Nu gaar det mod Foz do Iguaçu som er verdens stoerste vandfald og det skulle efter sigende vaere en oplevelse man ikke maa snyde sig selv for.