Carlos, familien og en bog paa bordet

Efter Rio tog vi til Jundiai hvor Carlos og hans familie bor i et lille byhus. Pga. en forsinkelse ankom vi meget sent, men familie var der alligevel (undtagen broderen, som var ude at bowle) og der var daekket op med mad. Vi fik et vaerselse som vist ogsaa bruges til soesterens arbejde og Carlos' computer.

Vi blev rigtig godt behandlet. I vaerselset havde de lagt forskellige snacks, juice, vand, cola osv. til os og de var hele tiden bekymrede for om vi nu fik mad nok og om vi var tilfredse. Vi havde det som blommen i et aeg. Det er isaer Carlos' mor som bekymrer sig om den side af sagen.

Naa ja, Carlos' familie bestaar af mor, far, storesoester, Carlos og lillebroderen. De bor altsaa i dette lille hus. Soesteren laeser til noget fysioterapeut-agtigt mens lillebroderen er igang med en idraetsuddannelse som goer ham i stand til at arbejde i motionscentre. Carlos er faerdiguddannet indenfor handel og eksport, men har ikke kunnet finde noget arbejde siden han kom hjem fra Wales.

Vi har bare slappet af disse to dage. Der er ikke saa meget at lave i Jundiai, men vi har vaeret ude at gaa nogle ture og saa har vi ellers bare vaeret sammen med familien og venner samt laest og set fjernsyn. Blandt andet saa vandt Brasilien Copa America og saa vinder de jo ogsaa en masse medaljer i Pan American, som finder sted i Rio i oejeblikket.

Sproget er lidt en problem. Ud over soesteren og Carlos taler ingen i familien engelsk, saa Carlos har vaeret paa overarbejde i forhold til at oversaette og fortaelle om hvad de andre nu har sagt. Det eneste broderen kan sige er: The book is on the table - hvilket aabenbart er det foeste man laerer her i Brasilien. Ann og jeg grinede foerst lidt af det og troede nok ikke helt paa hvad han sagde. Saa saa vi et comedy show paa brasiliansk tv og der ville fyrerne interviewe Lenny Kravits. Udover at sige, at de gerne ville spille guitar i bandet saa sagde de ogsaa: The book is on the table...

Det er lidt vildt at moede mange unge mennesker i dette lang som enten ikke taler engelsk eller kun taler meget lidt. Det gaelder faktisk ogsaa personalet paa de forskellige hostels. Vi har tit brugt Carlos til at oversaette eller tale med dem fordi deres engelske ikke slog til. Det er maerkeligt at taenke paa naar de mennesker beskaeftiger sig med turisme.

Nu fortsaetter vi til Fortaleza hvor det skulle vaere rigtig varmt...