1500 m3 vand i sekundet

Ja, saa meget vand ryger der igennem vandfaldet i Iguacu. Det er lidt svaert at forestille sig, men synet er i hvert fald meget imponerende. Vi brugte to dage paa at opleve vandfaldet som er det stoerste i verden.

Byen Iguacu er ikke kaempestor og er da heller ikke specielt interessant. Den bruges af mange som udgangspunkt for at tage ud at se vandfaldet. Turisterne bliver raadet til at bruge to dage - en til at se vandfaldet fra den brasilianske side og en dag til den argentinske side. Det gjorde vi ogsaa. Foerst fra den brasilianske side, hvor man ser vandfaldet lidt paa afstand. Vi besoegte ogsaa et fuglereservat, hvor Carlos var ved at blive aedt af en papegoeje. Han ville gerne have en papegoeje til at at sidde paa armen, men den som lod sig overtale kravlede rundt paa ham og bed nogle knapper af min rygsaek.

Paa den argentinske side kom vi meget taet paa vandfaldet. Turen boed paa en tur med en speedbaad, hvor de sejlede os helt taet paa nogle af de mindre vandfald (formaalet med turen var vist mest at goere passagerne vaade hvilket lykkedes til fulde) og vi gik ogsaa langt paa gangbroer, som var bygget ud i floden Iguazu, saa man kunne opleve faldene helt taet paa. Det var en meget stor oplevelse og vi har nok 80 billeder med vandfald... Denne tur til den argentinske side var arrangeret af et selskab, saa vi blev fragtet rundt og der var soerget for entré osv. Vi var af sted sammen med to finner og en brasilianske pige, som var af sted alene. Vi var senere ude at se fodbold sammen med dem (Brasilien - Chile 6-1 til stor glaede for Carlos og andre brasilianere).

Hostel Bambu hvor vi boede var et meget rart sted. Det mindede lidt om et almindeligt hus og atmosfaeren var ogsaa meget intim og hyggelig. Vi snakkede ogsaa med flere af de andre gaester hvilket ikke var tilfaeldet i Sao Paulo. Det er altsaa rart naar det sker.

Nu gaar turen til Rio de Janeiro, hvor vi skal hilse paa Jesus...